Ekstremt vejrlig – voldsomt snefald og islag
Ekstreme vejrforhold betyder, at udendørs færden kan være livsfarlig. Årsagen kan være voldsomt snevejr eller Islag
Personale kan have svært ved at komme frem og udføre normale opgaver (pleje, mad og medicin) hos borgerne.
Hændelse
Ekstremt vejrlig – voldsomt snefald og islag
Ansvarlig
Ledelsen i samarbejde med vagthavende sygeplejerske og øvrige medarbejdere.
Nærmeste teamleder skal have besked om en krisesituation uanset tidspunkt.
Ved større hændelser medinddrages Sundhedskrisestaben (telefonliste bilag 2).
Varsling
-
Modtager meddelelser fra DMI.
-
Modtager henvendelse fra ledere fra Sygepleje/Hjemmepleje/plejehjem, når samarbejde mellem områderne er en forudsætning for at sikre daglig drift og evt. udvidelse af plejekapacitet.
Beskrivelse af opgaven
Kommunen skal sikre, at der udføres pleje og omsorg til udsatte borgere på trods af en evt. sundhedsberedskabshændelse.
Når politiet fraråder al ikke livsvigtig udkørsel, skal der ske er prioritering med opmærksomhed på at sikre den nødvenlige hjælp til de mest udsatte borgere.
Procedurer ved større hændelser og hvor Sundhedskrisestaben inddrages
Leder af sundhedskrisestaben:
-
Indkalder sundhedskrisestaben (bilag 1).
-
Ansvarlig for at der oprettes logbog og ajourføres løbende (bilag 6).
-
Skaber overblik over hændelsen.
Sundhedskrisestaben ledere/medarbejdere:
-
Afgør hvorvidt andre forvaltninger og/eller samarbejdspartnere skal inddrages.
-
Skaber overblik over berørte borgere.
-
Planlægger og iværksætter kompenserende tiltag.
-
hvem der passer døgntelefonen – 7516 3132 og fører logbog over samtalerne.
-
Sørger for ekstra personaleressourcer og/eller omfordeling af personaleressourcer hvis nødvendigt.
-
at meddele personalet, at der er mødepligt.
-
Sikrer orientering og retningslinjer til personalet.
-
Sikrer orientering og retningslinjer til frit valgs leverandører.
-
Sikrer orientering til kommunens borgere.
-
fordeling af arbejdsopgaver i forhold til den enkelte situation i samarbejde med det øvrige personale.
-
at indstille radioen på Radio Syd (90.05 MHz).
Personalet må være indstillet på at gå i dobbelt vagt.
Personale, der er på arbejde, må ikke forlade arbejdspladsen, før et nyt vagthold er mødt ind.
Personale, der indkaldes, kan få evt. taxaregning dækket.
Særligt for Hjemmeplejen og udekørende funktioner
Der køres kun ud til borgere, hvor hjælp er yderst nødvendig (vurderes af vagthavende sygeplejerske i samarbejde med ledelsen).
Vagthavende sygeplejerske i samarbejde med ledelsen, sørger for, at borgere, der ikke får hjælp, kontaktes.
Hvis der er brug for hjælp til at kunne betjene borgere, hvor dette er yderst nødvendigt, kan Sydvestjysk Brandvæsen kontaktes (27 24 11 79) evt. via Sundhedskrisestaben.