Gå til hovedindhold

Ekstremt vejrlig – højvande, stormflod, orkan og digebrud

Ekstremt vejrlig som højvande, stormflod, orkan og digebrud er naturfænomener, der opstår ved kraftige vejrforhold og kan medføre oversvømmelser, ødelæggelser og fare for menneskers sikkerhed.

Indhold

    Hændelse 

    Ekstremt vejrlig – højvande, stormflod, orkan og digebrud. 

     

    Ansvarlig 

    Sundhedskrisestaben iværksætter sundhedsberedskabsplanen i samarbejde med berørte ledere og medarbejdere (telefonliste bilag 2). 

     

    Varsling 

    • Modtager henvendelse fra beredskabschefen. 

    • Modtager meddelelser fra DMI. 

    • Modtager henvendelse fra ledere fra Sygepleje/Hjemmepleje/plejehjem, når samarbejde 

    mellem områderne er en forudsætning for at sikre daglig drift og evt. udvidelse af plejekapacitet. 

     

    Beskrivelse af opgaven 

    Kommunen skal sikre, at der udføres pleje og omsorg til udsatte borgere på trods af en evt. sundhedsberedskabshændelse.  

    Når politiet fraråder al ikke livsvigtig udkørsel, skal der ske er prioritering med opmærksomhed på, at sikre den nødvenlige hjælp til de mest udsatte borgere. 

     

    Mødested 

    Opstår der en situation, hvor elektronisk kommunikation ikke er mulig, mødes Sundhedskrisestaben dagligt kl. 09.00 i Sundhedshuset, Vestervejen 1, Nordby.  

     

    Procedurer 

    Leder af sundhedskrisestaben: 

    • Indkalder sundhedskrisestaben (bilag 1). 

    • Ansvarlig for at der oprettes logbog og ajourføres løbende (bilag 6). 

    • Skaber overblik over hændelsen. 

     

    Sundhedskrisestaben + ledere/medarbejdere  

    • Afgør hvorvidt andre forvaltninger og/eller samarbejdspartnere skal inddrages. 
    • Skaber overblik over berørte borgere. 
    • Planlægger og iværksætter kompenserende tiltag. 
    • Hvem der passer døgntelefonen – 7516 3132 og fører logbog over samtalerne. 
    • Sørger for ekstra personaleressourcer og/eller omfordeling af personaleressourcer hvis nødvendigt. 
    • At meddele personalet, at der er mødepligt. 
    • Sikrer orientering og retningslinjer til personalet. 
    • Sikrer orientering og retningslinjer til frit valgs leverandører. 
    • Sikrer orientering til kommunens borgere. 
    • Fordeling af arbejdsopgaver i forhold til den enkelte situation i samarbejde med det øvrige personale. 
    • At indstille radioen på Radio Syd (90.05 MHz). 

     

    Personalet må være indstillet på at gå i dobbelt vagt. Personale, der er på arbejde, må ikke forlade arbejdspladsen, før et nyt vagthold er mødt ind. Personale, der indkaldes, kan få evt. taxaregning dækket. 

     

    Særligt for Fanø Plejecenter 

    Ved risiko for oversvømmelse, stormflod eller digebrud bliver alle medarbejdere på Fanø Plejecenter indtil Sundhedskrisestaben eller ledelsen har vurderet det videre forløb. 

    Der er fire beredskabskasser placeret med to på plejecenteret, én i Sundhedshuset og én ved hjemmeplejen på Vangled.   

    Grundindhold:  

    • Beredskabsplan incl. actionscards 

    • Nødprocedurerne ved elektroniske låse 

    • FM-radio med tilhørende batterier 

    • To lygter med tilhørende batterier 

    • Fyrfadslys og lighter 

    • Førstehjælpskasse 

    • Power bank 

    • Hånddesinfektion  

    • Vest til vagthavende (sygeplejerske/leder) og medarbejdere, der går brandvagt 

    • To sikkerhedshjelme 

    • Skridsikre pigsko   

     

    Særligt for Sundhedshuset 

    Medarbejdere i Sundhedshuset, der er bosat på Fanø, skal være forberedt på at skulle blive på arbejde, efter aftale med Sundhedskrisestaben. 

     

    Særligt for Hjemmeplejen og udekørende funktioner 

    Der køres kun ud til borgere, hvor hjælp er yderst nødvendig (vurderes af vagthavende sygeplejerske i samarbejde med ledelsen).  

    Vagthavende sygeplejerske i samarbejde med ledelsen, sørger for, at borgere, der ikke får hjælp, kontaktes. 

    Hvis der er brug for hjælp til at kunne betjene borgere, hvor dette er yderst nødvendigt, kan Sydvestjysk Brandvæsen kontaktes (27 24 11 79) evt. via Sundhedskrisestaben. 

     

    Særligt ved Digebrud 

    Der er Politi og Sydvestjysk brandvæsen, der i samråd med Sundhedskrisestaben træffer beslutning om en evakuering. 

    Ved digebrud evakueres Enghusets beboere til "Udsigten" (på grund af Enghusets lavere beliggenhed).  

    Ved totalt digebrud iværksættes evakuering af samtlige beboere på Fanø Plejecenter til kantinen i Sundhedshuset, Vestervejen 1, Nordby. Dette sker i samarbejde med vagthavende indsatsleder tlf.: 27 24 11 79.  

    Bussen fra Bussens Venner kan straks benyttes. Ekstra nøgle til bussen er i beredskabskassen i postfordelingsrummet v/ergoterapeutkontoret. 

    Øvrige transportmuligheder drøftes med Politi og Sydvestjysk Brandvæsen. 

    Sundhedskrisestaben vurderer, om der er brug for forplejning og tilkalder personalet, som har ansvar for madlavning til de evakuerede.