Ekstremt vejrlig – Hedebølge
Den danske meteorologiske definition på en hedebølge er, når gennemsnittet af de højest registrerede temperaturer målt over tre sammenhængende dage overstiger 28 °C. Varmt vejr og hedebølge kan give ubehag, og i værste fald hedeslag.
Hændelse
Hedebølge defineres som en situation, hvor gennemsnittet af de højest registrerede temperaturer målt over tre sammenhængende dage overstiger 28 grader.
Ansvarlig
Ledelsen i samarbejde med medarbejderne.
Beskrivelse af opgaven
Velfærdsforvaltningens personale sørger for, at borgeren drikker rigeligt, selvom han/hun ikke føler tørst.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man drikker 1½ gang så meget, som man plejer pr. dag i stærk varme.
Vær opmærksom på, at alkohol virker både vanddrivende og bedøvende.
Anbefaling til borgerne: Let påklædning, skygge og kolde klude eller lignende på håndleddenes underside (pulssiden), svale fodbade, undgå alkohol.
Identifikation af særligt udsatte borgere, der har behov for ekstra besøg eller ekstra indsats for at forebygge hedeslag, dehydrering, konfusion.
Særligt udsatte for hedeslag:
-
spædbørn
-
borgere med kronisk sygdom, som gør det vanskeligere for dem at svede og føle
-
tørst
-
borgere, der bruger medicin, som gør det vanskeligere for dem at svede og føle
-
tørst
-
borgere, der bruger medicin, der ikke tåler forhøjede temperaturer
-
borgere, der drikker alkohol
-
borgere, der har en kronisk sygdom, hvor høj lufttemperatur kan forværre
-
symptomer
-
Borgere med astma og/eller en anden kronisk luftvejslidelse, kan være mere
-
udsat for symptomer, når lufttemperaturen er høj i en længere periode. Det er derfor vigtigt, at personalet er opmærksom på, om medicindosis skal reguleres.
Medicin, der ikke tåler temperaturer over 25 grader.
Medicinens holdbarhed er ofte afhængig af, at det opbevares ved maksimalt 25 grader. Kontroller derfor om noget af borgerens medicin skal opbevares i køleskab i den varmeste periode – se Sundhedsstyrelsens udgivelse: ”Sol, varme og medicin”.
Formidling
Ud fra en konkret vurdering af den aktuelle situation vurderer Sundhedskrisestaben, om der skal udgives nyhedsbreve til Fanø Kommunes ledergruppe, Fanø Kommunes hjemmeside etc.