Gå til hovedindhold

Kørekort i udlandet

Læs mere om Kørekort i udlandet her.

23. okt. 2024

Indhold

    Ved bestilling af kørekort skal du medbringe et fysisk billede. 

    Det er ikke muligt at få taget pasfoto i Borgerservice ved Fanø Kommune. I stedet henvises til forretninger med mulighed for køb af pasfoto. På Fanø er køb af pasfoto kun muligt ved Fanø Boghandel, Hovedgaden 58, Nordby.

    Det er muligt at betale for det nye kørekort med betalingskort eller Mobile Pay.

    Kørekort i udlandet (internationalt kørekort)

    Dit danske kørekort gælder i hele EU. I lande uden for EU skal du have et internationalt kørekort

    Dit almindelige kørekort er tilstrækkeligt i alle EU-lande, Schweiz og de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein).

    Hvis du opholder dig i et land uden for EU eller EØS, skal du muligvis have et internationalt kørekort. Hvorvidt du skal have et internationalt kørekort, afhænger af det pågældende land, du rejser til. Du kan kontakte ambassaden for det land, du rejser til for yderligere information.

    Vær opmærksom på, at du muligvis skal have flere internationale kørekort, hvis du skal køre i flere lande på samme rejse.

    Medbring dit almindelige danske kørekort sammen med det internationale kørekort 

    Et internationalt kørekort erstatter ikke det almindelige kørekort, men betragtes som en anerkendt oversættelse af dit danske kørekort. Derfor skal du også medbringe dit almindelige kørekort. Du kan kun få udstedt et internationalt kørekort, hvis du har et gyldigt dansk kørekort.

    Få dit internationale kørekort hos borgerservice

    Du får dit internationale kørekort ved at møde personligt op hos borgerservice i en valgfri kommune. Husk, at tjekke om borgerservice i den kommune, du vælger, kræver tidsbestilling inden fremmøde. 

    2 ting, du skal tage med i borgerservice:

    • dit gyldige, danske kørekort
    • et kørekortfoto efter gældende regler.

    Nogle kommuner tilbyder, at du kan få taget et foto i borgerservice mod betaling. Den information finder du hos den enkelte kommune. 

    Pris og gyldighed:
    • Prisen på et internationalt kørekort er 30 kr. (2025) ( 30 kr. 2024).
    • Det internationale kørekort er gyldigt 1 år fra udstedelsesdatoen.

    Er du dansker med bopæl i udlandet, og har du mistet eller skal have fornyet dit kørekort, skal du henvende dig hos den udenlandske myndighed for kørekort.

    Det er som regel din udenlandske bopælskommune, du skal henvende dig til. Det vil sige du ikke længere kan få udstedt et nyt kørekort i Danmark.

    Kørekortmyndigheden vil bede dig om en bekræftelse på, at dit kørekort er udstedt i Danmark. Denne bekræftelse skal du selv indhente ved at henvende dig skriftligt til Færdselsstyrelsen.

    Ansøgningen på bekræftelsen skal indeholde din fødselsdato og din nuværende adresse.

    Hvis du har mistet dit kørekort, skal du også redegøre for, hvordan det er mistet. Det er vigtigt, at du husker at underskrive ansøgningen.

    Ansøgningen skal sendes med brev eller mailes til:

    Færdselsstyrelsen
    Sorsigvej 35
    6760 Ribe

    Tlf: 7221 8899
    Mail: info@fstyr.dk

    Når du modtager bekræftelsen, skal du tage den med til myndighederne i udlandet.

    Lovgivning

    I bekendtgørelsen om kørekort finder du en mere detaljeret beskrivelse af reglerne om kørekort.

    10.12.2024 14.03 - Indhold hentet fra Borger.dk

    Skrevet af Færdselsstyrelsen

    Kontakt

    Borger og Politik

    Skolevej 5-7, Nordby

    Telefon: 76660660

    E-mail: borger@fanoe.dk