Gå til hovedindhold

Telebus

Læs mere om Telebus her.

23. okt. 2024

Indhold

    Telebussen er et supplement til rutebilen


    Princippet er at rutebilen kører mindre i fast rutefart, og at Telebussen i yderperioderne for det meste skal kører på bestilling. I vinterhalvåret vil rutebilen med nogle få undtagelser kun betjene Nordby og Sønderho i dagtimerne på hverdage, idet skolebørn og færgepassagerer prioriteres. 

    Telebussen kører alle dage (også på søn- og helligdage) fra kl. 19.00-23.00.

    Bemærk: Telebussen kan bestilles fra kl. 16 til kørsel samme dag på telefon 29 68 82 00. Turen skal være afsluttet inden for

    tidsrummet, hvor telebussen kører.

    Telebussen er udstyret med lift, således at ordningen også kan bruges af kørestolsbrugere.

    Du har mulighed for at betale med mobilpay på 121106 eller med kontanter.

    Bestil i god tid

    Telebussen kører fra dør til dør efter eget ønske, og der må forventes en vis ventetid. Ønsker man at nå en bestemt færge eller at blive afhentet på et bestemt tidspunkt skal kørslen bestilles i så god tid at chaufføren kan planlægge sine ture (gerne 2 timer før afgang).

    Du kan finde gældende takster for kørsel på telebussen på vores takstfolder.

    Kørestol, barnevogn, rollator, hunde, cykler mv kan medbringes gratis – dog ingen garanti for at man kan medtage cyklen. Chaufføren vurderer plads og mulighed for antal af cykler.

    Om telebussen

    Telebussen kan have 8 passagerer ad gangen.
    Det er chaufføren der planlægger ruten og af hensyn til andre passagerer kører bussen ikke altid den korteste vej.

    Bestil Telebussen på telefon 29 68 82 00.

    Ved bestilling skal du oplyse følgende: 

    • navn
    • telefon nr.
    • antal personer, der skal afhentes
    • hvor du skal hentes fra
    • hvor du skal køres til
    • ønsket tidspunkt for turen
    • om du medbringer kørestol, rollator eller lignende.

    Du får med det samme at vide, hvornår du kan forvente at blive hentet.